0,00 kr. - 0 varer

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 kr.

Homøopati

  • Ny generation hos Dr. Reckeweg

    Den 4. generation Reckeweg er nu godt på vej i firmaet. Med Natalie Reckeweg, hendes mand David Reckeweg-Lecompte og søster Annabel Reckeweg, har firmaet nu fået en ny generation, der vil drive Dr. Reckeweg videre som en ansvarlig international virksomhed indenfor homøopati.

    Natalie Reckeweg

    Indtil jeg var 6 år, boede min familie lige oven på fabrikken, så fra en tidlig alder havde jeg en stærk relation til vores homøopatisk produkter, de ansatte og de mange kunder der besøgte fabrikken. Mange af de ansatte og kunderne er de samme den dag i dag. Min beslutning om at blive i familiefirmaet, blev derfor taget tidligt i mit liv og det var på baggrund af den beslutning, at jeg valgte uddannelse. Jeg har læst på universiteter i Tyskland og England og taget en MBA. Jeg har været på studieophold i Spanien og Singapore, for at lære den farmaceutiske branche at kende. Jeg føler mig derfor godt rustet til at fortsætte Dr. Reckeweg & Co., hvor jeg nu har arbejdet i alle afdelinger, og kender alle firmaets over 150 medarbejdere.

    David Reckeweg-Lecompte

    Jeg voksede op i Belgien og har studeret på universitet i Barcelona, hvorefter jeg flyttede til USA for at fortsætte mine studier, og for at arbejde. Efter jeg mødte min hustru, Natalie, flyttede vi en periode til Sydney i Australien, inden vi bosatte os i Bensheim og startede med at arbejde fuldtid i familiefirmaet Dr. Reckeweg & Co. Jeg ser store muligheder for firmaet, som er i en spændende branche og har kunder over hele verden. Det stiller bl.a. krav til god kommunikation, hvor jeg gerne vil bidrage.

    Annabel Reckeweg

    Det har tidligt haft min interesse, at firmaet er meget internationalt orienteret, med kunder i mange lande over hele jorden. Da jeg blev 16, flyttede jeg til Ecuador og læste i et år. Jeg har valgt min universitets uddannelse for at kunne arbejde i familiefirmaet og har bl.a. studeret til kongresarrangør og event manager for at kunne stå for firmaets udstillinger og møder. Jeg har også arbejdet på det tyske handelskontor i Singapore og i 2013 skrev jeg min hovedopgave ”Key Opinion Leader Management” hos en af verdens største dentalfirmaer. Det har også givet mig inspiration til at videreudvikle Dr. Reckeweg & Co. Det gælder mig meget, at 3. generation tager godt mod de ideer og planer, som vi fra 4. generationer bringer ind i firmaet. Derfor ser jeg meget lyst på fremtiden for Dr. Reckeweg & Co. og for homøopati.

  • Homøopati som legitim medicin

    Indenrigsministeriet i Schweiz har offentliggjort planer om at give fem komplementære behandlingsformer, herunder homøopati, samme status som den konventionelle medicin.

    Homøopati, holistisk medicin, urtemedicin, akupunktur og traditionel kinesisk medicin vil få samme status som konventionel medicin i maj 2017, hvad angår sygesikringsdækning.

    Efter at være blevet afvist i 2005 af myndighederne, stemte 65% af schweizerne i 2009 for at komplementær og alternativ medicin skulle være tilskudsberettiget.

    Homøopati

    Som en følge af afstemningen, bliver disse behandlinger dækket af obligatorisk forsikring som en del af en forsøgsordning i perioden 2012-2017. Hver behandlingsform skal bevise sin "effektivitet, omkostningseffektivitet og egnethed" i 2017.

    I en erklæring udsendt i slutningen af marts 2016 af indenrigsministeriet fremgår, at det var kommet til den konklusion, at det var "umuligt at føre et sådant bevis for disse discipliner i deres helhed", og pga. af folkeafstemningen bliver de fremover behandlet på lige fod med andre medicinske fagområder, når det kommer til dækning af sygesikringen.

    Ministeriets planer om fortsat at tillade godtgørelse af udgifter til bl.a. homøopati, er på betingelse af at det forvaltes af certificerede læger.

    Visse kontroversielle praksis under disse komplementære behandlingsformer vil blive genstand for yderligere kontrol. Ministeriet har indledt en høringsproces - frem til 30. juni 2016.

    Kilde: swissinfo.ch 29. marts 2016

  • Dr. Reckeweg udvider fabrikken

    I næsten 100 år har navnet Dr. Reckeweg stået for terapeutisk velafprøvede og letoptagelige homøopatiske lægemidler. Homøopati - et begreb fra græsk - er et samlet terapisystem, der understøtter organismen i dens bestræbelser på helbredelse på en blid måde. Firmaet føler sig stadig forpligtet af arven efter grundlæggeren af firmaet, Heinrich Reckeweg, der ved det forrige århundredeskifte begyndte at udvikle de første homøopatiske lægemidler på grundlag af Dr. Hahnemanns lighedsprincip.

    De homøopatiske lægemidler fra Dr. Reckeweg omfatter et bredt spektrum af homøopatiske kompleksmidler.

    Sammensætningen af Dr. Reckewegs homøopatiske lægemidler er i årenes løb tilpasset nye erfaringer, videnskabelige forståelse og regelændringer. De kompetente medarbejdere hos Dr. Reckeweg, flere med doktorgrad, sikrer, at alle myndighedskrav til lægemidlerne altid er opfyldt. Dr. Reckeweg deltager i mange internationale kongresser, komitemøder, udstillinger mv. De homøopatiske lægemidler fra Dr. Reckeweg er i dag anerkendt og brugt i mere end 40 lande, spredt over hele verden.

    I 1947 blev virksomheden grundlagt i dens nuværende form under navnet Pharmazeutische Fabrik Dr. Reckeweg & Co. Firmaet ledes i dag af Marita og Michael Reckeweg og har administration og produktion i byen Bensheim, som ligger ca. 30 km nord for Heidelberg i Tyskland.

    Senest er fabrikken udvidet med et automatisk højlager. Også afdelingen for dokumentation og registrering er udvidet med nye store lokaler.

    Dr. Reckeweg i Bensheim i dag:

    Kvalitet er kendetegnet

    Dr. Reckeweg går aldrig på kompromis, når det drejer sig om kvalitet. Selvom alle anvendte stoffer stammer fra kvalificerede leverandører og er certificerede, underkastes hvert skridt i produktionen - fra råstof til færdigt lægemiddel - en kontrol af kontrollaboratoriet. Kemiske, fysisk-kemiske, mikrobiologiske og farmakologiske undersøgelser af råvarerne hører til kontrolrutinerne. De omfatter undersøgelser af renhed, identitet, lødighed samt en registrering af de fysiske parametre.

    Den høje kvalitet af de homøopatiske lægemidler fra Dr. Reckeweg skyldes en fremstillingsmetode, som bygger på Den homøopatiske Lægemiddelbog (tysk: HAB), Den tyske Lægemiddelbog og Den europæiske Lægemiddelbog, som alle overholder de internationale retningslinier for produktion.

    Hos Dr. Reckeweg betyder forskning ikke kun videre- og nyudvikling af produkter. I mere end 15 år har virksomheden, som en af de få, udøvet almen grundlagsforskning inden for homøopatien.

    Tradition og den mest moderne teknik går hånd i hånd

    Ved en af homøopatiens mest afgørende fremstillingsmetoder - potenseringen - giver Dr. Reckeweg, nu som førhen, helt bevidst afkald på maskiner. I stedet bruges potensering ved håndkraft efter Hahnemann's principper med brug af flere glas. En tradition, som har vist sig værdifuld, og som man derfor har valgt at bevare. Når det drejer sig om aftapnings- og pakningsprocesserne, anvender man den mest moderne teknik. Fuldautomatiske aftapnings- og pakkelinier muliggør lægemidler, som hygiejnisk er helt i top. Grundet alle disse foranstaltninger er Dr. Reckeweg i stand til at fremstille homøopatiske lægemidler af højeste kvalitet.

    Homøopatiens lægemiddelstoffer stammer fra naturen, og deraf producerer man essenser, tinkturer, opløsninger og salver efter ganske bestemte forhold. I søgningen efter den optimale dosis, har man eksperimenteret med meget små substansmængder og derved gjort en overraskende opdagelse; at ved hjælp af en bestemt bearbejdning af stofferne, så virker midlerne i selv forsvindende små mængder bedre end i ufortyndet form. Således udviklede grundlæggeren af homøopatien, den tyske læge Samuel Hahnemann, allerede for 200 år siden en særlig fremstillingsform for homøopatiske lægemidler, som han kaldte for 'dynamisering' eller 'potensering'. Det betyder populært, at midlerne bliver trinvis fortyndet og aktiveret ved anvendelse af en særlig omrystningsteknik.

    Homøopatien er en mild behandlingsmetode, som understøtter kroppens egen helbredelseskraft og dens naturlige forsvar. Lægemidlerne er såkaldte homøopatiske kompleksmidler; dvs. at præparaterne indeholder flere enkeltsubstanser, som hver især har særlig indflydelse på forskellige symptomer og stadier i en bestemt sygdom. Kompleksmidler bliver også kaldt for kombinationsmidler eller blandingsmidler. De på lægemidlerne påførte bogstaver og tal viser potenseringen efter decimalskala D.

    Dr. Reckeweg og Danmark

    I Danmark er det MaxiPharma, der står for lager og levering af Dr. Reckeweg's homøopatiske lægemidler til alle kunder i Danmark. MaxiPharma har lager i Højbjerg ved Århus og sender dagligt Dr. Reckewegs homøopatiske lægemidler til helsekostbutikker, homøopater og andre professionelle behandlere overalt i Danmark.

3 vare(r)

Produktserier